Forsikringer, der betaler for kiropraktorbehandling, er noget man ofte har som en del af sin pensionsordning gennem arbejdet.
Der er også muligheder at få hjælp til betalingen, hvis du selv har tegnet en ekstra sundhedsforsikring f.eks. via Sygesikringen Danmark eller sammen med din ulykkes- eller indboforsikring.
Selskaber som Pension Danmark, Tryg, Falck, Nordic Netcare, PFA og Top Danmark er selskaber som Kiorpraktor Thy samarbejder med dagligt.
Oftest ønsker selskaberne, at du melder en skade hos dem via telefon eller online, så de kan vurdere sagen inden de kan udstede en betalingsgaranti for det problem, du har bedt om hjælp til.
Nogle selskaber kan booke en tid direkte i klinikkens kalender og derved give klinikken direkte besked om forsikringsdækningens omfang. Andre selskaber udsteder en behandlignsgaranti til dig direkte på mail, som du skal medbringe til klinikken. Brevet indeholder de betalingsoplysniger som er nødvendige, for at klinikken kan afregne direkte med selskabet, så du ikke selv stå for betalingen.
For at både du, forskikringsselskabet og klinikken får det bedste samarbejde om dit problem, er det vigtigt at vi, når du kommer til klinikken, gennemgår, hvilken type og omfang af behandling din forsikring dækker.
De fleste forsikringsselskaber foretrækker at udstede behandlingsvebillinger til afgrænsede kropsområder, f.eks. et ”lændeproblem”. Det betyder at, hvis du samtidigt har et andet problem, f. eks. et ”nakkeproblem”, så ønsker forsirkings- og pensionsseleskaberne , at du kontakter dem igen for at vurdere ”nakkeproblemet” som en ny sag. Hvis du så har 2 samtidige problemer, skal vi forud for konsultationen aftale, hvilket problem tiden skal bruges på.
Der er mange fordele ved at have en sundhedsforsikring og en af de helt specielle fordele ligenu er for dig, der har Pension Danmark forsikring. Og det er altså hvis du omvendt er så uheldig, at have lændesmerter. Læs mere om det her.
Tour de Thy – lav din egen cykeludfordring på 2 hjul.
Et eksempel kunne være 10 km med kurs syd på Agger Tange.
Vindmodstanden giver dig forskellige udfordringer også selv om du har en elcykel. Lår, lægge og baldemuskler får god belastning og hjertet får pumpet blodet godt igennem dine årer – det styker og opfrisker kroppen og hovedet.
Og så er der ikke mange steder i Danmark, hvor du kan nyde en lige vej på så en lang og flot strækning. God tur!
Hvis du befinder dig på stranden og måske er blevet lidt øm i ryggen af at gå og lede efter sten – eller savner du motionscenteret, kan du jo lave lidt styrketræning. Så gør du følgende:
Man behøver ikke bjerge for at føle rå styrketræning i højderne. I sommerlandet kan man tage trapperne i fyrtårnet – Hvor mange trin og tårne kan man nå på en uges ferie i Thy?
Skulle du nu passere Lodbjerg Fyr kan en velfortjent kaffe og kringle anbefales!
Når du så sidder og nyder kaffe og sol og er heeelt færdig i ryggen efter traveturen kan du lave et let stræk af ryggen:
Skuldersmerter før ferien? – INGEN panik, men lav Strand-Divaens trick!
Mens du ligger og soler med en bog eller ½ l kølig drik på flaske kan du i smug træne din skulder op mens du i øvrigt slapper af.
Denne øvelse er en god startøvelse for overbelastninger af skulderens styresener:
Måske drømmer du om, at få mere bevægelse ind i din hverdag – så giver ferier gode pauser, hvor du kan afprøve, hvad der er sjovt og passer til dig. Og måske planlægger du en ny rutine til, når hverdagen starter igen.
Der er gode bevægelsesmuligheder i næsten alt vi gør. De seneste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og WHO er blevet mere ”menneskelige”, for nu tæller hverdagsaktiveter også med på ”motionskontoen”. Det anbefales, at man er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.
F.eks. kan du med god samvittighed sige, at du styrketræner, når du bærer indkøbsposer fra supermarkedet til bilen eller hvis du tumler med børnene. Trappe-motion til loftet eller kælderen og tungere havearbejde er godt for kroppen og dit samlede helbred.
Det handler mange gange om, at se på det vi i forvejen laver af hverdagsbevægelser – og så skrue lidt mere op for det. Man kan jo ofte godt parkere bilen længst væk fra indgangen til supermarkedet – for så bliver træningen mere effektiv, når du skal bære varerne ud. Du kan også tage trappen til 1. sal 10 gange i træk, mærke du bliver forpustet og at blodet suser sundt rundt i kroppen.
Hvis du i forvejen går ture, kan du prøve at gå med vandrestave for at skrue helkropsbelastnignen op. Det kan især være en god idé, hvis du i forvejen døjer med smerter i ryg, skuldre eller i ben – for du for belastet flere områder i kroppen på en nænsom måde ved at få armene belastet.
Træning i vand er både nænsomt og styrkende for kroppen, da opdriften hjælper dig med at bære vægten. Der er mange, der hopper i bølgen både sommer og vinter. Her om sommeren kan mange være med og træning kan mærkes ved at løbe på stedet på lavt vand, svømme, tumle med et supboard og måske træne sig top til at kunne surfe.
Vand inviterer meget til balance- og rygtræning – for du bliver udfordret i hele kroppen ved bare at holde balance i bølgen eller ved at flyde i overfladen.
Så på med badehåndklæde og solcreme og få lidt forfriskende motion!
Og husk at tjekke badesikkerheden inden du går i vandet.
En tur i skoven med familien kan give gratis og sjov bevægelse for hele kroppen.
Væltede træer kan give balance træning for både børn og voksne eller det kan udfordre til forhindringsløb for løb eller agigitytræning med hunden.
Barnevognen er tungere at skubbe frem i sandet og bakkerne kræver lidt mere ”power” end den vanlige tur på fortovet.
Hvis i samler brænde til et bål eller insekter til nærmere studier med ungerne får man lavet mange bøje-strække bevægelser i kroppens yderstillinger.
Det giver måske uvante fornemmelser i en krop, der måske mest er vant til kontorarbejde eller meget tungt arbejde i hverdagen. Både styrke- og flexibilitetstræning er noget af det bedste for at forebygge kroniske lændesmerter.
Måske kan bevægelserne få alle til at føle sig som verdensmester!
Menneskekroppen er meget kompleks! Det er både et mekanisk apparat – et ”bevægeapparat”, en kemisk fabrik, et energilager og det har en nær sammenhæng med de sociale, psykiske og åndelige aspekter af det menneskelige liv.
En kiropraktor er specialist i ”biomekanik” – i den levende krops mekanik – altså i, hvordan blandt andet muksler, led, sener og nerver samarbejder.
Det kræver et nøje samarbejde mellem hjernen, nerverne, kredsløbet, muskler, sener og andet bindevæv for at få knoglerne i kroppen til at bevæge os gennem verden.
Knoglerne danner det stive og robuste stillads, der kan bære os og de ting vi løfter.
Musklerne og sener er elastiske og kan trække i knoglerne fra forskellige retninger og dermed få os til at udføre de bevægelser som vi i hjernen har bestemt os for.
Bindevævet: brusk, discusskiver, sener, ledbånd og hud er med til at aflaste stød, slid og gnidninger i kroppen.
Nervebanerne fra hjernen til kroppens dele er som ledninger. De sender beskeden af sted til for eksempel fingeren, der skal række ud efter noget. Og omvendt sender nerver også besked fra kroppen til hjernen om, hvad der foregår i kroppens områder. Det kan være information om, hvordan føddernes underlag er: er det glat, går det opad, er der løse sten osv. På den måde kan vi holde balancen og tilpasse næste skridt til forholdene. For at kunne koordinere kroppens bevægelser sender nerverne også beskeder til hjernen om, hvad øjnene ser. For eksempel om vi skal dreje uden om en modkørende bil i trakfikken.
Som kiropraktor vurderer og behandler jeg samspillet mellem de forskellige komponenter i bevægeapparatet og tager hensyn til, at mekanikken foregår i et menneskes krop.
Derfor har jeg også stort fokus på de andre dele af livet som en menneskekrop befinder sig midt i, f.eks. biologiske, psykiske og sociale. Det kan være man har en ”presset” periode på arbejdet eller at man lige er blevet skilt og er ved at finde en ny måde at få hele livet til at fungere på. Den slags udfordringer kan betyde, at man mærker kroppens signaler med større opmærksomhed end man plejer eller at grænsen for, hvor meget smerte man ”kan bære” daler i en periode.
Andre sygdomme og stressende omstændigheder i livet kan gøre kroppen mere anspændt og ændre normale bevægelser, så der opstår problemer i ”biomekanikken”. Hvis man for eksempel ligger meget i sengen med influenza, oplever mange at kroppens mekanik er forstyrret. Man har måske fået et hold i nakken eller har flere lændesmerter end normalt.
Kroppens mekanik udfordres i forskellige faser i livet fra barn til voksen og ældre. Vi vokser meget hurtigt i starten af livet og mange bevægelser skal tillæres for at vi kan rejse os op fra kravletæppet, lære at cykle og køre bil. Med tiden skal vi også lære at leve med, at kroppens funktionerne ændrer sig og at de fysiske evner måske aftager, når vi bliver ældre.
Andre ting som f.eks. medfødte problemer, sygdomme, medicinsk behandling, tidligere skader eller ulykker, operationer, arbejdsopgaver, sociale og psykiske udfordringer påvirke vores krops evne og lyst til at bevæge sig optimalt.
Behandlingen ved Kiropraktor Thy sigter mod at hjælpe dig til at få mest muligt godt liv med den krop og mekanik du har.
Overbelastningstilstande i muskler og sener som ved for eksempel nakkesmerter, myoser, tennisalbue og baldesmerter kan behandles ved hjælp af forskellige teknikker for at stimulere kroppens egen reparationsmekanisme.
Dry-needling er en teknik, hvor nålen er tør, dvs. uden medicin.
Nålen føres ned i stramme og ømme områder af musker. Den lille skade på musklerne som nålen laver, stimulerer kroppen til at reparere skaden i de efterfølgede dage. Resultatet er oftest smertelindrende og øger funktionen i muskelvævet.
Det er ikke alle, der bryder sig om nålebehandling og det er heller ikke alle patienter, der egner sig til behandlingen. Der er enkelte sygdomme og medicinske behandlinger, hvor der kan være grund til at undlade nålebehandling.
Tag en snak med mig, hvis du gerne vil prøve nålebehandling for dine muskel og senesmerter.
Det er mest tydeligt at se alderens ændringer i kroppen, når vi ser på, hvor hurtigt børn vokser og forvandles til voksne. Kroppen forandrer sig gennem hele livet – den tilpasser sig, slides og fornyes konstant.
Vi mennesker bliver ældre og ældre og gennemsnitsalderen stiger faktisk hvert år. Drenge, der fødes nu kan forvente at blive 80 år i Nord- og Vestjylland og pigerne bliver nogle år ældre i gennemsnit. Det skyldes, at vi i samfundet har bedre måder at holde sygdomme væk eller nede på end man for eksempel havde for 100 år siden.
Vi kan ikke helt holde trit med den fysiske formåen vi havde da vi var 30 år. Den reserve og overskud af styrke, for eksempel evnen til at kunne tåle slid og brug af kroppen, som man har som ung, daler langsomt med årene efter ca. 40-års alderen. Det er en helt naturlig proces. Det kan måles på muskelstyrken, muskle omfanget, hvor hurtigt muskler tilpasser sig til fysisk træning og hvor hurtig vores reaktionsevne er.
At blive ældre er jo egentlig en gave fra livet, selv om der følger nogle barske vilkår med.
Muskel- og skeletsystemet forandringer med alderen kan siges lidt brutalt ved, at
vi bliver langsommere, svagere og mere skrøbelige.
Oven i det kan videnskaben også vise, at de mennesker, der bevarer evnen til at være stærke og hurtige, faktisk er dem, der lever længere end andre. En simpel test med at tælle, hvor mange gange man kan rejse sig og sætte sig på en stol på tid kan afsløre, hvordan ens udsigt er for at leve længere. Baggrunden er nok, at de stærke og hurtige personer er bedre til at klare sig i hverdagens nødvendige aktiviteter som indkøb, husholdning, mm. De er også bedre til at undgå at falde: Et brækket ben hos en ældre person kan føre andre og alvorlige helbredsproblemer med sig og er vigtig at forebygge.
Muskelstyrken og hurtigheden er én ting, der er fornuftig at sætte ind overfor, hvis vi vil udskyde alderens fysiske begrænsninger i livet. Et andet område er knoglerne styrke til at bære vores vægt og belastninger i hverdagen. Uanset om vi vil det eller ej bliver knoglernes styrke og indhold af mineraler lavere med alderen. Knoglerne bliver mere skøre og brister lettere end yngre menneskers knogler. Risikoen for knogleskørhed og brud øges og det er vigtigt at gøre meget for at undgå knoglebrud.
Det er derfor meget interessant for kiropraktoren og sikkert også for dig, hvordan vi kan øge dit funktionsniveau og få kroppen og livet til at fungere så godt som muligt også som 80- og 90-årig.
Men vi skal have fokus på vores fysiske aktivitet tidligt i livet og ikke først når vi bliver 79½ år.
Der er forskning, der viser, at man forebygger fald og knoglebrud ved fysisk træning, når man træner muskelstyrken, smidighed og balance.
Konditræning og især ben styrketræning lønner sig! Nogle gange kan det være svært at finde en måde at træne på, hvis man samtidigt har andre sygdomme, der står i vejen for at man kan klare til det. Det kan for eksempel være KOL, astma, hjertekarsygdom, slidsygdomme og smerter. Derfor er det vigtigt, at vi tilrettelægger nogle trænings- og bevægelsesaktiviteter, der passer til din formåen, din hverdag og især til, hvad du kan blive fristet af. Det skal give mening for dig at træne – og det må gerne være sjovt. Ofte kan effektiv træning være meget lavpraktisk og kan udføres hjemme uden særligt udstyr.
Smerter fra muskler og led kan af og til sættes i sammenhæng med, at vi har været mindre aktive i en kortere eller længere periode, eller at fysisk aktivitet er bremset af smertende overbelastningstilstande i muskel-skeletsystemet. Det kan være efter at have klippet hæk om sommeren eller have skovlet sne om vinteren. Smerterne kan oftest også lindres ved at øge den fysiske aktivitet i hverdagen – og det gælder for mennesker i alle aldre!
Når aldersforandringerne slår ind i bevægeapparat, er det måske kroppens lavere ”reserve-kapacitet” af kræfter og reparationsevne, vi mærker. Den er værd at tage højde for, når vi træner for at øge vores træningsniveau.
Den lidt mindre styrke vi har som ældre kan måske bevirke at balancen mellem kropsbelastning og reparationsevne bliver skæv. Vi kan opleve at blive udtrættet eller ømme at de fysiske opgaver, vi tidligere klarede uden smerter eller begrænsninger. Men med fantasi, mod og tilpasning kan man sagtens for eksempel spille fodbold, badminton, danse og træne styrketræning længere ind i livet end vi måske tror.
Det kan være nødvendigt at tilpasse vores aktiviteter i hverdagen og i træning til at vi skal ”liste os lidt mere frem”, mens lytter til kroppens reaktion på de fysiske udfoldelser, vi byder den.
Det er ofte en fordel at starte langsomt ud, hvis man starter med en ny sport eller med træningsøvelser efter en pause eller skade. Det kan man gøre ved at lave færre og lettere øvelser end man normalt kan – eller det vi husker vi kunne, da vi var yngre. Ved at tage den sikre metode med at varme op, øge belastningen, mærke effekten i pauserne og justere belastningen, kan man ofte nå store resultater.
Når jeg som kiropraktor og sygeplejerske hjælper ældre i gang med mere træning og fysisk aktivitet i hverdagen, tager jeg hensyn til, hvilke sygdomme og problemer du har, for at sikre, at du ikke får det værre af træningen.
Jeg har øje for, hvordan dit hjem er indrettet, hvilke begrænsninger, der er vigtigst for dig at få løst først.
Det at være i stand til at klare personlig hygiejne, husholdning, trapperne og at blive boende i vore hjem er ofte meget vigtige for os. Dermed er det også store motivationsfaktorer, for at komme i gang med træning.
Du får nogle træningsøvelser og råd med hjem og du vil opleve, at jeg udfordrer dig lidt og viser, at du fysisk kan mere end du måske tror.
Den fysiske træning har ofte meget gode side-effekter, som også er værd at gå efter:
Man bliver mere frisk og bliver kvikkere i hovedet, ofte er det sjovt at lave og det føles rart, når man er færdig. Man får måske mere frisk luft udendørs. Sollys på huden hjælper til D-vitamindannelsen i kroppen og dermed bedrer det knoglernes styrke, da vitaminet hjælper kalk ind i knoglerne.
Måske kan man igen kan cykle, gå længere og mere sikkert eller man kan være med på oldboysholdet igen. Mange fysiske aktiviteter er også forbundet med, at man træner eller mødes med andre og det sociale samvær er med til at forbedre det ”gode liv”.
Menneskekroppen er meget kompleks! Det er både et mekanisk apparat – et ”bevægeapparat”, en kemisk fabrik, et energilager og det har en nær sammenhæng med de sociale, psykiske og åndelige aspekter af det menneskelige liv.
En kiropraktor er specialist i ”biomekanik” – i den levende krops mekanik – altså i, hvordan blandt andet muksler, led, sener og nerver samarbejder.
Det kræver et nøje samarbejde mellem hjernen, nerverne, kredsløbet, muskler, sener og andet bindevæv for at få knoglerne i kroppen til at bevæge os gennem verden.
Knoglerne danner det stive og robuste stillads, der kan bære os og de ting vi løfter.
Musklerne og sener er elastiske og kan trække i knoglerne fra forskellige retninger og dermed få os til at udføre de bevægelser som vi i hjernen har bestemt os for.
Bindevævet: brusk, discusskiver, sener, ledbånd og hud er med til at aflaste stød, slid og gnidninger i kroppen.
Nervebanerne fra hjernen til kroppens dele er som ledninger. De sender beskeden af sted til for eksempel fingeren, der skal række ud efter noget. Og omvendt sender nerver også besked fra kroppen til hjernen om, hvad der foregår i kroppens områder. Det kan være information om, hvordan føddernes underlag er: er det glat, går det opad, er der løse sten osv. På den måde kan vi holde balancen og tilpasse næste skridt til forholdene. For at kunne koordinere kroppens bevægelser sender nerverne også beskeder til hjernen om, hvad øjnene ser. For eksempel om vi skal dreje uden om en modkørende bil i trakfikken.
Som kiropraktor vurderer og behandler jeg samspillet mellem de forskellige komponenter i bevægeapparatet og tager hensyn til, at mekanikken foregår i et menneskes krop.
Derfor har jeg også stort fokus på de andre dele af livet som en menneskekrop befinder sig midt i, f.eks. biologiske, psykiske og sociale. Det kan være man har en ”presset” periode på arbejdet eller at man lige er blevet skilt og er ved at finde en ny måde at få hele livet til at fungere på. Den slags udfordringer kan betyde, at man mærker kroppens signaler med større opmærksomhed end man plejer eller at grænsen for, hvor meget smerte man ”kan bære” daler i en periode.
Andre sygdomme og stressende omstændigheder i livet kan gøre kroppen mere anspændt og ændre normale bevægelser, så der opstår problemer i ”biomekanikken”. Hvis man for eksempel ligger meget i sengen med influenza, oplever mange at kroppens mekanik er forstyrret. Man har måske fået et hold i nakken eller har flere lændesmerter end normalt.
Kroppens mekanik udfordres i forskellige faser i livet fra barn til voksen og ældre. Vi vokser meget hurtigt i starten af livet og mange bevægelser skal tillæres for at vi kan rejse os op fra kravletæppet, lære at cykle og køre bil. Med tiden skal vi også lære at leve med, at kroppens funktionerne ændrer sig og at de fysiske evner måske aftager, når vi bliver ældre.
Andre ting som f.eks. medfødte problemer, sygdomme, medicinsk behandling, tidligere skader eller ulykker, operationer, arbejdsopgaver, sociale og psykiske udfordringer påvirke vores krops evne og lyst til at bevæge sig optimalt.
Behandlingen ved Kiropraktor Thy sigter mod at hjælpe dig til at få mest muligt godt liv med den krop og mekanik du har.
En ny og meget spændende bog er kommet på bordet i klinikken. En kreativ og meget velformuleret kiropraktor-kollega har forfattet en klog og meget anvendelig bog om ryggen og rygsmerter.
Kiropraktor Thy inviterer dig indenfor i sofaen, kom gerne i god tid og tag en kop kaffe eller te og se om du kan hente et par tips eller blive opslugt af et kapitel om det at have og leve med rygsmerter.
Birgitte Karlshøj beskriver og giver gode råd om rygsygdom og præsenterer den nyeste forskningsmæssige viden på området på en meget spiselig måde.
Bevægelserne i kroppens dele bliver ”låste”, ”blokerede” eller begrænsede, hvis vi oplever smerter i et område.
Derved kan det kan være meget grænseoverskridende at komme i gang med at bevæge sig frit igen. Det er måske mest fristende at holde kroppen i ro, ligge på sofaen og vente på, at det går over.
Den strategi er god for nogle og aflastning anbefales, hvis smerten for eksempel skyldes et brækket ben, der skal have ro til at vokse sammen uden for mange stød og belastninger. MEN brækkede knogler er sjældne årsager til de problemer, en kiropraktor hjælper patienter med.
Bevægelse, på den ene eller anden mulige måde, er derimod meget ofte en hurtig og sikker vej til lindring af smerte og til at man igen kan lave de normale aktiviteter.
Dette gælder for fleste lidelser i ”bevægeapparatet” som behandles ved en kiropraktor.
Men når man har ondt et sted i kroppen, skal der ofte trygge rammer og hensyn til for, at man kommer godt i gang med igen at bevæge sig på vanlig vis. Det er måske ikke fristende at gå en lang tur, hvis smerterne sidder i ben eller lænderegionen.
Det kan i stedet være at flere korte ture eller en cykeltur kan omgå smerteproblemet, så det ikke begrænser bevægelserne så meget.
Ved at man belaster kroppen anderledes får man alligevel bevæget det ”låste” eller smertende område, men på en hensynsfuld måde.
På en motionscykel er man skånet for trafik, ujævnt underlag, vejr og vind og man kan afpasse indstillingerne til, hvor meget belastning kroppen skal udsættes for.
Det kan give tryghed og hjælpe til at overskride grænsen for, hvad man tror kroppen tåler, når den gør ondt.
Når man sidder sikkert i sadlen, kan det give aflastning af den vægt hofte, balder og ben skal bære i modsætning til at gå eller lave stående træning. Du kan bære noget af overkroppens vægt i armene og dermed opleve, at du har mere kontrol over, hvor meget træning du kan lave for ryg og ben før symptomerne generer dig.
Ved Kiropraktor Thy kan vi kan i fællesskab afprøve, hvordan en cykelbelastning af muskel- og skeletsystemet virker på dine problemer
Vil du deltage i et forskningsprojekt om rygsmerter i lænden?
Et nyt spændende forskningsprojekt fra Kiropraktorernes Videncenter på Syddansk Universitet i samarbejde med pensionsselskabet Pension Danmark er netop startet op og du har mulighed for at deltage, hvis du er i målgruppen for undersøgelsen.
Forskningsprojektet går ud på, at du via din smartphone får adgang til en app, der danner et unikt træningsprogram til dig vha. kunstig intelligens ud fra de svar du har afgivet om dine rygsymptomer. App’en vil følge din daglige fysiske aktivitet og løbende give dig vejledning og gode råd.
Se en lille video om indsamling af data til projektet: https://www.kiroviden.dk/dam-videos/Animation_final.mp4
Forskning har indtil nu vist at SelfBACK-app´en kan mindske patienters smerter fra lænderyggen og dette DigSI-projekt undersøger om digitale løsninger er vejen til mere sundhed for pengene hos lænderygpatienter.
Lænderygsmerter er nemlig en af de mest forekomne sygdomme i Danmark og verden – dvs. det fylder meget for rigtig mange menneskers hverdag og samtidigt fylder det meget i det økonomiske billede i sundhedsvæsenet.
Danske forskere inden for muskel- og skeletlidelser er internationalt førende og nogle af disse har sammen med Pension Danmark opstartet dette forskningsprojekt.
Hvis du siger ja til deltagelse vil Kiropraktor Thy hjælpe i samarbejdet om forskningsundersøgelsen med vejledning og samarbejdet om app´en.
I de kommende måneder kan det være du som patient i klinikken bliver spurgt om du vil deltage i forskningen. Du vil så få mere at vide om projektet.
Kriterierne for at deltage er bl.a.:
Der er flere krav for deltagelse og hvis du vil vide mere, så kontakt Lotte og Kiropraktor Thy på 40 25 30 90.
Det er næsten umuligt at finde et godt ord for en kropsfornemmelse som andre ikke mærker. For at kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og andre kan sætte sig ind i, hvor slemt det opleves for dig er der lavet forskellige redskaber, man kan bruge.
Figuren herunder viser en gradbøjning af smerte vha. tal fra 0-10, i farver fra grøn til rød og med smileys, der bliver til grædende ansigter jo sværere smerten er. Skalaen beskriver alle tilstande fra ingen smertende ubehag til de værst tænkelige smerter.
Fordi smerter er 100% din oplevelse og ingen andre kan mærke, hvor ondt det gør, er det en god ide at du selv prøver at forbinde dine ord for smerterne med en farve, en smiley eller et tal fra smerteskalaen.
Herved kan kiropraktoren bedre få indtryk af, hvor slemt det er og om hjælpen vi sætter i værk, virker for dig.
Hvad er smerte?
”Smerter” er ét af de mange ord vi bruger for at forklare andre, hvilket og hvor slemt et ubehag vi oplever i kroppen. Smerter er kroppens ældgamle signal om, at noget i kroppen er ved at gå i stykker. Kroppens sanseorganer fra huden, knogler, muskler, sener og indre organer registrerer smerterne. Fortolkningen af signalerne foregår centralt i nervesystemets ”kontrolrum” – i dele af hjernen.
Der kan være tale om akutte smerter f.eks. når kroppen faktisk ER gået i stykker ved operationer, knoglebrud, forstuvninger, fiberspringninger, forstuvninger og hudafskrabninger. Det er den slags smerter, der er lettest at forstå og acceptere og de forsvinder også hurtigst, når skaden er repareret. Hos kiropraktoren kan den type smerter skyldes ”et hold i ryggen” eller akut overbelastede muskler. Man kan blive snydt af kroppens signal til hjernen om hvor alvorligt skaden i kroppen er. Nogle aktutte smerter kan være meget voldsomme og ude af trit med, hvor godartet skaden i virkeligheden er f.eks. ved en forstuvning.
Hvis smerterne varer ved over længere tid kan det skyldes af skaden er langsom om at blive repareret af kroppen. F. eks. kræver nerve-, knogle- og senevæv længere tid til reparation end f.eks hud og muskler gør. En kiropraktor ser ofte patienter, der over længere tid må leve med en grad af smerter fordi, der er skader på nerver eller knogler. F.eks. tager det ofte uger eller et par måneder for smerterne ved en afklemning af en nerve til arm eller ben om at ophele efter en diskusprolaps. En vigtig del af behandlingen er at sænke smerten så meget som muligt mens reparationerne står på.
Hvis smerterne varer ved over 3 mdr. kaldes det kroniske smerter. Det ses hos kiropraktoren f.eks. ved de patienter, der har spinalstenose med udtalte slidforandringer i rygmarvskanalen eller hos de mennesker, der har gået med et overbelastningsproblem i muskler, led eller sener i lang tid. Den naturlige reparationsproces kan være gået i stå og man kan opleve at være i en ond cirkel, hvor man kan bevæge sig mindre og mindre pga. smerterne eller, hvor graden af smerterne stiger.
Hvis man i længere tid har haft smerter i kroppen kan man i nogles tilfælde se at hjernen og nervesystemet reagerer mere følsomt og komplekst på smertesignaler end tidligere. Man kan opleve at blive mere følsom for at opleve smerter og ”smertetærsklen” kan ændres.
Smerter – hvad gør det ved os og hvad kan vi gøre ved dem?
Der kan være mange årsager til smerter og smerterne kan påvirkes af mange andre dele af vores liv. Uanset om smerter er akutte eller kroniske kan det ”slide” på andre dele af livet og på hverdagens overskud. Hvis smerter forstyrrer nattesøvnen eller hvis man konstant forstyrres af signaler fra kroppen om at noget gør ondt, kan det være svært at være lige så glad og rummelig overfor familie og arbejdsopgaver som man plejer at kunne være. Hvis man samtidig forhindres i at gøre de aktiviteter, der giver mening for én, vil kvaliteten i hverdagen nogle gange falde.
Kiropraktorens rolle er blandt andet at hjælpe dig til at få undersøgt og ”sorteret” i alle de årsager der kan være sammenhængende med dine smerter.
Der er mange forskellige muligheder for at få sænket graden af smerter for muskel- og skeletproblemer ved en kiroprator.
Kiropraktorens behandling med hænder og redskaber sigter mod at øge bevægelighed hen mod den normale funktion for led, nerver, sener og muskler i de områder af kroppen, hvor man er blevet stiv, øm eller skadet. Derfor er oftest nødvendigt at undersøge og behandle flere punkter end der, hvor du har smerter, hvis de er med til at vedligeholde problemet.
Ofte kan man også hente meget hjælp til at få øget sine muligheder for at håndtere smerterne i hverdagen. Det kan være små ”fif” til at komme ind og ud ad bilen, træningsøvelser, råd om, hvordan du kan lægge til til rette når du skal sove eller om, hvordan du smartest bruger dine måske begrænsede ressourcer til bevægelse.
Det opmuntrende er, at man oftest kan hjælpes til at få sænket graden af smerter og lære at håndtere dem bedre i hverdagen.
Ved at kiropraktoren har undersøgt dig og du bliver klar over, hvad årsagen er til smerterne og hvilke ting, der forværrer eller forbedrer dem, bliver det lettere at indrette din hverdag, jobbet og nattesøvnen efter smerterne.
En meget vigtig opgave for kiropraktoren er at fjerne eller sænke smerten for sine patienter
