Klostergade 49, 7770 Vestervig

40 25 30 90

Kiropraktor Thy

Forskningsprojekt om rygsmerter i lænden

Vil du deltage i et forskningsprojekt om rygsmerter i lænden?

Et nyt spændende forskningsprojekt fra Kiropraktorernes Videncenter på Syddansk Universitet i samarbejde med pensionsselskabet Pension Danmark er netop startet op og du har mulighed for at deltage, hvis du er i målgruppen for undersøgelsen.

Forskningsprojektet går ud på, at du via din smartphone får adgang til en app, der danner et unikt træningsprogram til dig vha. kunstig intelligens ud fra de svar du har afgivet om dine rygsymptomer.  App’en vil følge din daglige fysiske aktivitet og løbende give dig vejledning og gode råd.

se_video om lændesmerte og rygsmerter selvhjælp

Se en lille video om indsamling af data til projektet: https://www.kiroviden.dk/dam-videos/Animation_final.mp4

Forskning har indtil nu vist at SelfBACK-app´en kan mindske patienters smerter fra lænderyggen og dette DigSI-projekt undersøger om digitale løsninger er vejen til mere sundhed for pengene hos lænderygpatienter.

Lænderygsmerter er nemlig en af de mest forekomne sygdomme i Danmark og verden – dvs. det fylder meget for rigtig mange menneskers hverdag og samtidigt fylder det meget i det økonomiske billede i sundhedsvæsenet.

Danske forskere inden for muskel- og skeletlidelser er internationalt førende og nogle af disse har sammen med Pension Danmark opstartet dette forskningsprojekt.

Hvis du siger ja til deltagelse vil Kiropraktor Thy hjælpe i samarbejdet om forskningsundersøgelsen med vejledning og samarbejdet om app´en.

I de kommende måneder kan det være du som patient i klinikken bliver spurgt om du vil deltage i forskningen. Du vil så få mere at vide om projektet.

Kriterierne for at deltage er bl.a.:

  • Du skal have lændesmerter
  • Du skal have en behandlingsbevilling for lændesmerter fra Pension Danmark
  • Du skal kunne bruge din smartphone

Der er flere krav for deltagelse og hvis du vil vide mere, så kontakt Lotte og Kiropraktor Thy på 40 25 30 90.