Klostergade 49, 7770 Vestervig

40 25 30 90

Kiropraktor Thy

Kiropraktorens kerneopgaver

En kiropraktor arbejder med hænderne, men ”bruger hovedet” først.

Der er ofte flere ”tangenter at spille på”, når man som patient skal vælge en behandlingsform for et muskel- eller skeletproblem. I mange tilfælde er det et ”klogt valg” at besøge en kiropraktor. ”Evidensbaseret behandling” betyder, at man vælger den bedste og klogeste behandling ved at lægge vægt på:              

  • Forskning om, hvad der virker bedst
  • Behandlerens erfaring med, hvad der virker bedst
  • Patientens erfaring og foretrukne behandlingsform 

 

Forskningen viser, at flere behandlingsformer i nogle tilfælde kan give samme gode resultat, når mans er på muskel- og skeletproblemer. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandlingsform du foretrækker blandt de bedst anbefalede.

Jeg har som kiropraktor meget erfaring med manuel behandling – altså med hænderne. Der findes forskellige teknikker som du kan læse om i et andet afsnit. Jeg bruger forskellige behandlingsmåder og det kan variere fra gang til gang og fra patient til patient. For det meste bruger jeg håndgreb over hud og knogler, men jeg benytter også forskellige former for massage, nålebehandling, tryk og stræk. Ofte finder jeg lavpraktiske og kreative løsninger og træningsøvelser alt efter, hvad patienten foretrækker.

Der findes behandlingsanbefalinger for kiropraktorernes kerneopgaver: f.eks. at behandle mennesker for discus prolaps, hold i ryggen, slidforandringer i ryggen, knæ og hofter, spinalstenose og hovedpine.

Rygsmerter kan skyldes manglende bevægelse i skulderen eller nakken

 

Information, gode råd og vejledning om, hvordan man tackler sine problemer, udgør en stor del af det jeg kan hjælpe dig med. At man føler sig tryg ved behandlingen og den, der hjælper, er i sig selv lindrende for bekymring og smerte.

Træning og bevægelse er indsatser, der oftest bliver anbefalet for muskel og skeletproblemer og her er en kiropraktor rigtigt godt uddannet til at hjælpe dig igennem dine problemer.

Sundhedsstyrelsen har lavet retningslinjer for de bedste behandlinger til patienter med en række lidelser, blandt andet i muskel- og skeletsystemet.

Retningslinjernes anbefalinger er baseret på den nyeste forskning om, hvilke af behandlingsmåderne: medicinsk, kirurgisk, manuel (med hænderne), trænings- og rådgivende behandling, der gavner patienter bedst.

Eksempler fra Thy:

En tung vaskemaskine fra Skyum var skyld i at en yngre kvinde fik smerter i den øverste del af ryggen.

En landbrugsmedhjælper i Sindrup havde fået gevaldigt ondt i skulderen efter at hun havde givet mange injektioner til grise i 3 uger.

En tjener i Hanstholm havde mange smerter over lænden og havde ikke tid til at træne i sommersæsonen.

Flyttemanden fra Thyholm fik regelmæssig hjælp til stramhed i lænden.