Kaldes også:
Lændesmerter, iskias, hold i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, bækkensmerter, nerve i klemme, diskusprolaps, spinalstenose, muskelsmerter.
Hvad er?
Skyldes oftest godartede smerter fra led, muskler, brusk og sener i nederste del af ryggen, balde og hofteområde. Meget hyppig tilstand, der bedst håndteres med en kombination af rådgivning, behandling ved f.eks. kiropraktor og øvelser for at få dine bevægelser og smerter normale igen.
Hvordan går det?
Det går godt for langt de fleste mennesker med lændesmerter. Kun 10% har nervepåvirkning og endnu færre har behov for operation. Lændesmerter kan komme i ture gennem livet og give forskellige grader af smerte og besvær.
Nolge mennesker lider af kroniske rygsmerter og ældre kan opleve smerte og begrænsning i hverdagen pga. slidforandringer i ryggen. I begge tilfælde kan det være nødvendigt at indrette livet efter smerterne.
Hvad skal jeg reagere på?
Ring akut til læge eller kiropraktor, hvis dine lændesmerter pludseligt udvikler sig til lammelse af ben eller ændret kontrol over vandladning og afføring.
Hvad er det?
Ondt i ryggen er det problem, de fleste går til kiropraktor for. Du er ikke alene, hvis du nu eller i fremtiden mærker smerter eller besvær med bevægelse lavt i ryggen.
Lændesmerter er den 4. mest belastende sygdom i Danmark – både for den, der lider af det og for samfundet. Sygdomsbyrden fra rygsmerter er større end fra diabetes, lunge- og hjertesygdom og kræftsygdomme!
Det opleves som smerter over lænden og kan stråle op mod brystryggen, ud mod flanken eller ned mod balde og hoften. Man kan selv være i tvivl om det kan skyldes hoftesmerter, lyskesmerter eller muskler. Det mærkes stramt, stift, låst eller gør ondt og det bliver svært ved at udføre normale bevægelser. Det kaldes også “hekseskud” eller ”hold i ryggen”, som fint beskriver, at bevægelserne mellem knogler, sener og muskler i ryggen er begrænsede eller ”gået i hold”.
Smerter og besvær med ændret mekanik ved bækkenled, rygsøjlens facetled, brusk, sener og muskler i området kan være dét, du mærker. Disse kropsdele har forskellige mønstre at give smertesignaler på. Din undersøgelse ved kiropraktoren kan vise, hvilke strukturer, der mest sandsynligt hænger sammen med dit problem.
Lændesmerter og bækkensmerter giver ofte forværring, når vi går, skal rejse os op, skal ligge på siden eller er i samme stilling i længere tid. Lænderyggen og bækkenet bærer overkroppens vægt og skal samtidigt være smidigt, så vi kan bevæge os. Når ryggen driller, kan man mærke konstant smerte eller ømhed eller jag i ryg, lyske og ben, når vi skifter stilling i ryggen.
Smerterne kan føles kraftige og kan hæmme én i at være på job eller lave de sædvanlige aktiviteter.
Hos 80-90% af mennesker med lændesmerter drejer det sig om ”uspecifikke lændesmerter”, som er helt ufarlige smerter og går over igen. De skyldes ikke knoglebrud, nerver i klemme eller ondartet sygdom.
Iskias er et ord, vi bruger om flere tilstande. Nogle oplever iskias som smerter i ryg og baldeområdet. Baldens muskler kan, hvis de er overbelastede, give smerter, som mærkes i benet. Smerten lindres, når de overbelastede muskler i balden bliver løsnet eller behandlet. Man kalder det muskelsmerte eller piriformis-syndrom.
Iskias betegner også smerteudstråling i balde og ben fra ryggens nerver. Iskiasnerven samler sig fra lænderyggen og løber ned på bagsiden af benet. Det er i balden, at vi udefra kan komme til at trykke på selve nerven. Nerveafklemning på nervens vej fra ryg til fod på, opleves som skarpe, kraftige smerter, der brænder eller stikker i benet eller på huden. Nervens funktion kan være forstyrret f.eks. ved ændringer af følesans og senereflekser eller ved, at styrken i muskler er svagere. Nervefunktionen i skridtet kan forstyrres, så du ikke længere har normal kontrol over vandladning og afføring. Andre nerver fra ryggen kan også komme i klemme ved ryggen og vil give symptomer i forskellige dele af benet. En nerve i klemme eller nerverodspåvirkning er andre ord for samme fænomen, hvor smerter i ben ofte er kraftigere end rygsmerterne. Det er kun 10% der har denne form for lændesmerter.
Hos yngre mennesker er årsagen til nerverodspåvirkning ofte en diskusprolaps, hvor bruskskiven i rygsøjlen får en skade, der trykker ind mod nerven. Nerver og brusk heles langsomt op og hos langt de fleste heler kroppen selv skaden op efter nogle få måneder. Kun få mennesker har så alvorligt tryk på nerver, at det kræver operation.
Nerveforstyrrelse fra lænden kan også skyldes, at slidforandringer på knogle eller bløddele, der efterlader for lidt plads til nerverne fra rygsøjlen. En del ældre mennesker lider af forsnævring af rygmarvskanalen eller spinal stenose. Symptomerne tager langsomt til over måneder. Det giver et svingende mønster med diffuse smerter og føleforstyrrelse i benene. Man kan have muskelsvaghed eller lammelser i ben, der gør det svært at gå og stå oprejst pga. smerter i ben eller ryg. Smerterne lettes ofte ved at sidde ned og ofte kan man bedre cykle end gå.
Alarmsymptom: Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis udstrålingssymptomerne i benene ændrer sig meget. Hvis du på kort tid udvikler lammelse, mister al kraften i benene eller kontrollen over lukkemusklerne ved vandladning og afføring, skal du kontakte en læge eller din kiropraktor med det samme. Det er vigtigt, at vi kan vurdere det hurtigt, så du kan bevare din førlighed.
Kun sjældent er der alvorlige tilstande til grund for rygsmerter. Hos ca. 5% skyldes lændesmerter mere alvorlig sygdom som gigt, infektion i knogler eller nervesystem eller kræftsygdomme i knogler, nervesystem eller i de indre organer. Knoglebrud f.eks. ved ulykker eller ved sammenfald i ryggen er også en alvorlig årsag til rygsmerter.
Hvordan bliver forløbet med lændesmerter
De fleste har lændesmerter i korte episoder og smerterne forsvinder efter et kort behandlingsforløb eller med lidt hensyn til kroppen et par uger. Der kan komme flere episoder i livet og man lærer fornemmelserne og forløbet at kende.
Længere perioder med lændesmerter opstår typisk hos de patienter, der har nervepåvirkning eller hvis man samtidigt har flere livs- eller helbredsproblemer.
Få mennesker lever med kroniske rygsmerter i lange perioder af livet og lærer at indrette hverdagen efter det. Rygsmerter er desværre hyppigt årsagen til, at mennesker får tilkendt førtidspension, fordi smerterne kræver så meget hensyn, at man ikke kan gå på arbejde.
Hvad kan der gøres ved det?
Allervigtigst er det at få afklaret, hvad dit problem er. Det er hér kiropraktorer har en kernefunktion i det danske sundhedsvæsen!
Ved Kiropraktor Thy får du en grundig undersøgelse af, hvad der er på spil i din krop og for dig. Undersøgelsen og afklaringen af problemet kan give dig ro, så det er lettere at holde ud indtil det er gået over.
Det bedste resultat opnås ved, at du får vejledning af en sundhedsperson, man har tillid til. Tryghed ved behandlingen gør dig bedre rustet til selv at klare hverdagen med smerterne.
Behandlingen ved kiropraktoren består af forskellige former for berøring og bevægelse. Ofte bruges en teknik, der løsner leddenes bevægelighed – ofte ledsaget af en klik-lyd. Kiropraktor Thy bruger sikre og meget alsidige behandlingsformer, der tilpasses efter, hvad du foretrækker og det, der passer bedst til din krop.
Når ryggen gør ondt, kan man ikke altid gøre de sædvanlige opgaver i hjemmet, men det er vigtigt at komme i gang med det, du kan og din krop er vant til. Bevægelse af det ømme område kan lindre, og det er ofte en god idé at gøre dem lidt mere skånsomt end sædvanligt. Træning eller præcise øvelser en stor del af løsningen for rygsmerter. Mange har brug for hjælp til at finde de sikre og bedste former for bevægelse, mens skaden heler op. På den lange bane er styrketræning og smidighedsøvelser den mest gavnlige måde at håndtere dine smerter på. Kiropraktor Thy kan hjælpe dig med at finde egnede måder at træne og bevæge dig på mens og efter din episode med lændesmerte.
Det er vigtigt, at der holdes øje med udviklingen af symptomerne, så du er sikker på, at det går den rette vej. Kiropraktoren giver dig besked om, hvad du selv skal reagere på og når vi ses til konsultation, bliver du undersøgt og behandlet igen.
Behandling ved kiropraktoren skal ikke vare ved for ”evigt”, så når du er klar og synes symptomer er under kontrol, kan vi slippe kontakten. For nogle enkelte patienter med kroniske smerter kan det dog være bedre at få behandling forebyggende for at leve bedst med rygsmerterne.
Hvor kan jeg læse mere?
Vil du læse mere om lændesmerter kan du læse et fint afsnit på Sundhed.dk her:
En yngre mand fra Vilsund havde arbejdet hårdt på fabrikken hele sommeren og fået diskusprolaps i lænden
En landmand fra Skyum har fået ondt i højre side af ryggen efter at have siddet rigeligt længe på traktoren i høsttiden. Det strammer voldsomt ned mod højre balde og føles helt stift. Han har i de seneste 2 uger ikke været på cyklen som ellers plejer at være godt for bøvl i ryggen. Nu kan det bare mærkes, når han stiger ned fra traktoren.
En havnearbejder i Hanstholm har skovlet is hele dagen. De seneste måneder er han begyndt at mærke, at det er sværere at komme i gang om morgenen. Kroppen er stiv og føles gammel. Det er blevet svært at få strømper på og han skal “lige have kroppen i gang” inden arbejdet kan starte.
En surfer på ferie i Klitmøller har et problem. Hun har sovet elendigt i sin autocamper i nat pga. svære smerter i ryggen. Bølgerne gik lidt højt i går (altså på vandet) og hun fik et “riv” i ryggen mens hun surfede. På trods af yoga og udstræk har det ikke løsnet op endnu. Vejrmeldingen på YR siger surfvejr om 3 timer og hun er lidt på den.
