Klostergade 49, 7770 Vestervig

40 25 30 90

Kiropraktor Thy

Smerter i ryg og brystkasse

Kort fortalt

Kaldes også

Hold i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, diskusprolaps, smerter i øverste del af ryggen, brystrygsmerter, midtrygsmerter, forreste brystsmerter, smerter i brystkassen eller rygsammenfald.

Hvad er?

Langt de fleste mennesker med øvre rygsmerter har godartede og forbigående smerter fra led, muskler og bløddele i brystryggen. De kan stråle ud fra ryggen mod nakke, skulderåg, lænd eller forsiden af brystkassen. Det kan minde om alvorlige tilstande og vi kan blive bekymrede eller bange. Det er vigtigt at få afklaret, hvad årsagen til smerterne er. Forandringer af rygsøjlen er hos de fleste godartede og kan hos få give smerter i øverste del af ryggen. Nerveafklemning fra brystryggens kan give smerter og symptomer i underkrop eller ben. Indre organer kan give smerter i brystkassen og være alvorligt. Kiropraktorens undersøgelse sikrer, at behandlingen kun opstartes, når andre alvorlige sygdomme er udelukket.

Hvordan går det?

Det går hurtigt over for langt de fleste efter et kort forløb med behandling og rådgivning om, hvordan man selv kan håndtere ryggen igen. Det hjælper at få afklaring om tilstanden. Man kan have flere episoder i livet med øvre rygsmerter og enkelte mennesker lever med længerevarende smerter. ­­­Kiropraktoren er specialuddannet til at undersøge og behandle for diskusprolaps. Langt de fleste kommer tilbage til normal funktion efter en diskusprolaps efter behandling og og rådgivning i uger til få måneder. Ved mistanke om alvorlig tilstand i ryggen kan kiropraktoren hjælpe med med scanning, røntgen og samarbejde med din læge.

Hvad skal jeg reagere på?

Hvis du pludseligt får kraftige smerter i brystkassen og samtidig åndenød, svimmelhed,  besvimelse, svedudbrud, feber, hjertebanken, samtidig smerter i arm, mave, hals eller spændebåndsfornemmelse om brystkassen, kan være tegn på alvorlig og akut sygdom og du skal ringe til læge eller 112.

Ring akut til læge eller kiropraktor, hvis du med rygsmerter oplever pludselig lammelse af ben, balance eller ændret kontrol over vandladning og afføring.

Den lange version

Hvad er det?

Brystkassen består af den del af rygsøjlen, der løber fra nakke til lænd. Her forbinder ribbenene ryggen med brystbenet på forsiden. Brystkassen danner til sammen et beskyttende værn for de indre organer i brysthulen: lunger, hjerte og de store blodkar. Både knogler, led, muskler og indre organer giver smertesignal, der er svære at lokalisere. Det kan derfor være svært at vide, hvor smerter i brystkassen kommer fra. Man kan blive bange for om smerten kommer fra livsvigtige organer under hudoverfladen, når det gør ondt i brystkassen.

Langt de fleste smerter fra brystkassen er godartede og forværres ved bevægelse og skyldes ”uspecifikke” eller mekaniske årsager. De kan skyldes muskelspændinger og stramhed i leddene mellem ryghvirvlerne eller ribbenene. Det kaldes ”hold i ryggen” eller facetledssyndrom. Facetleddene er de små led, der får ryghvirvlerne til at glide forbi hinanden, når vi bevæger kroppen. Fordi brystkassen bevæges konstant ved vejrtrækning, gang eller brug af armene kan smerterne føles konstante og nogle gange være kraftige, så vi ikke tør bevæge os.

Afhængigt af, hvorfra smerten opstår, kan det mærkes forskellige steder i kroppen. Stramme eller låste led i rygsøjlen kan stråle ud over ryggen eller langs ribben til forsiden af brystkassen. Nogle gange opleves stramhed og jag ned mod lænden eller det kan gøre ondt at trække vejret eller hoste. Hvis man døjer med smerter fra nakke, skuldre eller skulderblad er det vigtigt at se på helheden i samspillet mellem brystryggen og armenes funktion.

Ryggens facon er naturligt skabt som en fjedrende søjle, der bærer kroppen. Ryggens krumninger varierer fra person til person både set forfra eller fra siden. En skæv ryg kan ses på røntgen kan kaldes kyfose, lordose, scheuermann og scoliose. Mange krumningsvarianter har ingen sammenhæng med rygsmerter, men ved udtalt skævhed, forværring eller smerte, er det grund til at få det undersøgt. Kiropraktoren kan lave nogle specialundersøgelser og evt. røntgen for at stille diagnosen. Alderen og nogle sygdomme kan forandre ryggens facon og eftergivelighed. Almindelige slidforandringer i brystryggens led kaldes slidgigt eller spondylartrose og kan begrænse smidighed eller kan være sammenhængende med rygsmerter. Rygsøjlegigt er en sjælden sygdom med betændelses-gigt i ryggen, som kan være meget smertefuldt og nedsætte evnen til at bevæge ryggen og brystkassen.

Meget få patienter oplever, at det er en diskusprolaps i brystryggen, der er årsag til smerter og nerve- eller funktionsforstyrrelser i underkroppen. Det kan vise sig ved føleforstyrrelser eller tab af kræfter eller balance i benene. Symptomerne fra arme og ben undersøges af kiropraktorens undersøgelse ved konsultationerne og ved tvivl udvides undersøgelserne og der overvejes, om det er klogt at få ryggen scannet.

Brystryggen det sted i ryggen, hvor der oftest forekommer ”sammenfald” af rygsøjlen. Det er et knoglebrud pga., at knoglestyrken ikke har tålt vægten af kroppen. Det kan komme ved et mindre hop, fald, stød mod kroppen – alle ting vi normalt tror, vi kan holde til. Det er sjældent og ses ofte hos ældre eller hos dem, der er kendt med knogleskørhed – osteoporose. Hvis du har en sygdomshistorie med kræft, infektioner eller andre alvorligere sygdomme, tages det med i kiropraktorens samlede vurdering af, hvad der er på spil og hvilke undersøgelser, der skal afklare din diagnose og behandlingstilbud.

Ved akut opståede kraftige smerter i brystkassen, ryggen arme eller kæbe skal man være opmærksom, især hvis der samtidig kommer andre symptomer som åndenød, svedudbrud, kvalme, svimmelhed eller hjertebanken. Da skal du kontakte en læge eller vagtcentralen på 112. Når vi taler om dit sygeforløb med rygsmerter er kiropraktoren meget opmærksom på, om der er symptomer som disse, der kræver, at du undersøges ved lægen, før kiropraktoren tilbyder behandling.

Hvordan bliver forløbet med smerter i brystryggen?

De mekaniske smerter er oftest godartede smerter, der går over forholdsvist hurtigt, selv om de kan gøre meget ondt at bevæge sig frit i overkroppen. Ligesom med lændesmerter oplever nogle mennesker hold i ryggen eller ”låsninger” mange gange i livet og ved, hvad de skal gøre for at undgå det eller hurtigere komme igennem en smerteperiode. Første gang man oplever det kan man blive bange og rådvild. Man kan være nødt til at aflyse planer eller nogle arbejdsdage. For mange er det en stor hjælp at få afklaring på, hvad der er på spil i kroppen. Man kan få flere episoder i livet og få mennesker lever med længerevarende smerter.

Hvis der ligger en mere specifik sygdom til grund for smerterne i brystryggen, kan tilstanden i perioder kræve behandling ved kiropraktor samtidig med den lægelige behandling. Kiropraktoren er specialuddannet til at varetage undersøgelse og behandling for diskusprolaps. Sådan et forløb kræver løbende undersøgelse og rådgivning i nogle måneder. Langt de fleste kommer tilbage til normal funktion efter en diskusprolaps.

Kiropraktoren kontakter gerne din læge, hvis der er mistanke om andre sygdomme end dem, kiropraktoren arbejder med.

Hvad kan der gøres ved det?

Behandlingen ved kiropraktoren  afhænger af diagnosen. For de godartede smerter kan man forvente et kort forløb med behandling og rådgivning om, hvordan man selv håndterer det hjemme. Kiropraktorens behandling består af forskellige former for berøring og bevægelse. Det kan være gavnligt at varme op vha. behandling eller bevægelse. Ofte bruges en teknik, der løsner leddenes bevægelighed og som nogle gange udløser det en klik-lyd.

De fleste oplever, at fysisk aktivitet mindsker smerter og giver bedre funktion i kroppen. Træningsøvelser eller blot de lette bevægelser fra dagligdagen, som din krop er vant til, er det bedste du kan gøre hjemme for at holde kroppen i gang. På lang sigt er styrketræning og smidighedsøvelser for brystryggen behagelige og gavnlige for rygsmerter.

Ved diskusprolaps, brud eller overbelastning fra muskler og sener skal man forvente et længere genoptræningsforløb og nogle skal undersøges eller behandles ved speciallæge.

De længerevarende og kraftige smertetilstande fra ryggen kan bedres af vedligeholdende behandling ved kiropraktoren sammen med rådgivning om, hvordan du tilpasser dine aktiviteter og træning i hverdagen.

Hvor kan jeg læse mere?

Der er skrevet mere på Sundhed.dk om smerter i brystkassen, så hvis du vil læse mere så klik her:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/symptomer/brystvaegssmerter-thorax/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/ryg-nakke-bryst/rygsmerter-akutte/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/ryg-nakke-bryst/rygsmerter-bliv-ved-med-at-bevaege-ryggen/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/oevrige-sygdomme/rygsoejlegigt-spondylartrit-oversigt

Eksempler fra Thy:

Den unge ældre i Hunstrup skulle have ordnet motorcyklen til foråret, men fik ondt i ryggen undervejs.

Indkøbschef fra Struer fik hold i ryggen i Hillerslev. Han syntes, der var meget langt hjem og stoppede i Vestervig.

En midaldrende mand fik hjælp til at undgå smerter i den øverste del af ryggen og skulderåget fra hans arbejde på fabrikken i Hanstholm.

En lærer udenfor Hundborg fik hjælp til akutte nakkesmerter 2 dage før en vigtig familiefest.