Klostergade 49, 7770 Vestervig

40 25 30 90

Kiropraktor Thy

Alderens ændringer af muskel- og skeletsystemet

Det er mest tydeligt at se alderens ændringer i kroppen, når vi ser på, hvor hurtigt børn vokser og forvandles til voksne. Kroppen forandrer sig gennem hele livet – den tilpasser sig, slides og fornyes konstant.

Vi mennesker bliver ældre og ældre og gennemsnitsalderen stiger faktisk hvert år. Drenge, der fødes nu kan forvente at blive 80 år i Nord- og Vestjylland og pigerne bliver nogle år ældre i gennemsnit. Det skyldes, at vi i samfundet har bedre måder at holde sygdomme væk eller nede på end man for eksempel havde for 100 år siden.

Kiropraktor Thy – bedre funktion i muskler, led og i livet

Vi kan ikke helt holde trit med den fysiske formåen vi havde da vi var 30 år. Den reserve og overskud af styrke, for eksempel evnen til at kunne tåle slid og brug af kroppen, som man har som ung, daler langsomt med årene efter ca. 40-års alderen. Det er en helt naturlig proces. Det kan måles på muskelstyrken, muskle omfanget, hvor hurtigt muskler tilpasser sig til fysisk træning og hvor hurtig vores reaktionsevne er.

At blive ældre er jo egentlig en gave fra livet, selv om der følger nogle barske vilkår med.

Muskel- og skeletsystemet forandringer med alderen kan siges lidt brutalt ved, at

vi bliver langsommere, svagere og mere skrøbelige.

Oven i det kan videnskaben også vise, at de mennesker, der bevarer evnen til at være stærke og hurtige, faktisk er dem, der lever længere end andre. En simpel test med at tælle, hvor mange gange man kan rejse sig og sætte sig på en stol på tid kan afsløre, hvordan ens udsigt er for at leve længere. Baggrunden er nok, at de stærke og hurtige personer er bedre til at klare sig i hverdagens nødvendige aktiviteter som indkøb, husholdning, mm. De er også bedre til at undgå at falde: Et brækket ben hos en ældre person kan føre andre og alvorlige helbredsproblemer med sig og er vigtig at forebygge.

Muskelstyrken og hurtigheden er én ting, der er fornuftig at sætte ind overfor, hvis vi vil udskyde alderens fysiske begrænsninger i livet. Et andet område er knoglerne styrke til at bære vores vægt og belastninger i hverdagen. Uanset om vi vil det eller ej bliver knoglernes styrke og indhold af mineraler lavere med alderen. Knoglerne bliver mere skøre og brister lettere end yngre menneskers knogler. Risikoen for knogleskørhed og brud øges og det er vigtigt at gøre meget for at undgå knoglebrud.

Det er derfor meget interessant for kiropraktoren og sikkert også for dig, hvordan vi kan øge dit funktionsniveau og få kroppen og livet til at fungere så godt som muligt også som 80- og 90-årig.

Men vi skal have fokus på vores fysiske aktivitet tidligt i livet og ikke først når vi bliver 79½ år.

Der er forskning, der viser, at man forebygger fald og knoglebrud ved fysisk træning, når man træner muskelstyrken, smidighed og balance.

Der er forskning, der viser, at man forebygger fald og knoglebrud ved fysisk træning, når man træner muskelstyrken, smidighed og balance.

Konditræning og især ben styrketræning lønner sig! Nogle gange kan det være svært at finde en måde at træne på, hvis man samtidigt har andre sygdomme, der står i vejen for at man kan klare til det. Det kan for eksempel være KOL, astma, hjertekarsygdom, slidsygdomme og smerter. Derfor er det vigtigt, at vi tilrettelægger nogle trænings- og bevægelsesaktiviteter, der passer til din formåen, din hverdag og især til, hvad du kan blive fristet af. Det skal give mening for dig at træne – og det må gerne være sjovt. Ofte kan effektiv træning være meget lavpraktisk og kan udføres hjemme uden særligt udstyr.

Smerter fra muskler og led kan af og til sættes i sammenhæng med, at vi har været mindre aktive i en kortere eller længere periode, eller at fysisk aktivitet er bremset af smertende overbelastningstilstande i muskel-skeletsystemet. Det kan være efter at have klippet hæk om sommeren eller have skovlet sne om vinteren. Smerterne kan oftest også lindres ved at øge den fysiske aktivitet i hverdagen – og det gælder for mennesker i alle aldre!

Når aldersforandringerne slår ind i bevægeapparat, er det måske kroppens lavere ”reserve-kapacitet” af kræfter og reparationsevne, vi mærker. Den er værd at tage højde for, når vi træner for at øge vores træningsniveau.

Den lidt mindre styrke vi har som ældre kan måske bevirke at balancen mellem kropsbelastning og reparationsevne bliver skæv. Vi kan opleve at blive udtrættet eller ømme at de fysiske opgaver, vi tidligere klarede uden smerter eller begrænsninger. Men med fantasi, mod og tilpasning kan man sagtens for eksempel spille fodbold, badminton, danse og træne styrketræning længere ind i livet end vi måske tror.

Det kan være nødvendigt at tilpasse vores aktiviteter i hverdagen og i træning til at vi skal ”liste os lidt mere frem”, mens lytter til kroppens reaktion på de fysiske udfoldelser, vi byder den.

Det er ofte en fordel at starte langsomt ud, hvis man starter med en ny sport eller med træningsøvelser efter en pause eller skade. Det kan man gøre ved at lave færre og lettere øvelser end man normalt kan – eller det vi husker vi kunne, da vi var yngre. Ved at tage den sikre metode med at varme op, øge belastningen, mærke effekten i pauserne og justere belastningen, kan man ofte nå store resultater.

Når jeg som kiropraktor og sygeplejerske hjælper ældre i gang med mere træning og fysisk aktivitet i hverdagen, tager jeg hensyn til, hvilke sygdomme og problemer du har, for at sikre, at du ikke får det værre af træningen.

Jeg har øje for, hvordan dit hjem er indrettet, hvilke begrænsninger, der er vigtigst for dig at få løst først.

Det at være i stand til at klare personlig hygiejne, husholdning, trapperne og at blive boende i vore hjem er ofte meget vigtige for os. Dermed er det også store motivationsfaktorer, for at komme i gang med træning.

Du får nogle træningsøvelser og råd med hjem og du vil opleve, at jeg udfordrer dig lidt og viser, at du fysisk kan mere end du måske tror.

Den fysiske træning har ofte meget gode side-effekter, som også er værd at gå efter:

Man bliver mere frisk og bliver kvikkere i hovedet, ofte er det sjovt at lave og det føles rart, når man er færdig. Man får måske mere frisk luft udendørs. Sollys på huden hjælper til D-vitamindannelsen i kroppen og dermed bedrer det knoglernes styrke, da vitaminet hjælper kalk ind i knoglerne.

Måske kan man igen kan cykle, gå længere og mere sikkert eller man kan være med på oldboysholdet igen. Mange fysiske aktiviteter er også forbundet med, at man træner eller mødes med andre og det sociale samvær er med til at forbedre det ”gode liv”.

Eksempler fra Thy: 

En dame i 50-erne havde længe stået og kopieret løbesedler om sin bod til et marked i Vilsund. Men nu var havde hun fået så mange smerter i skulderen, at hun ikke kunne arbejde. Ved Kiropraktor Thy blev hun undersøgt og behandlet efter alle kunstens regler inklusivt øvelser og råd om, hvordan hun kunne undgå den overbelastning ved at arbejde på en lidt anden måde i fremtiden.

En oldboys spiller fra Vestervig syntes det kneb med at sprinte efter bolden, da det gav jag i ryggen.

En færgemand, der ofte kom på besøg i Boddum, havde døjet med hovedpine i 3 måneder og var blevet træt af at tage smertestilleden piller for det.En pige fra Ydby havde smerter i brystkassen efter et hårdt BMX-styrt.

En turist havde set på vindmøller i Østerild, men kom retur til Klitmøller med et gedigent hold i nakken.